🍦

Til den voksne:

Kan I lytte til en historie, kaste en bold og tælle på samme tid? 

Denne challenge sætter fokus på multitasking, og viser, hvordan det, at være aktiv på en skærm, kan gøre det svært at koncentrere sig om andre ting.

De børn, der vil være med til at multitaske, skal stå i en rundkreds. I skal bruge en bold, fx en tennisbold.

Mens du læser historien op (se nedenfor), skal børnene kaste bolden til hinanden og tælle op fra 1. Alternativt kan ét af børnene læse historien op, og du kan selv deltage i cirklen. På den måde bliver du en aktiv deltager i udfordringen.

Historie til oplæsning (OBS. historien skal læses langsomt):

Denne historie handler om Elo. Elo er glad i dag. Elo elsker sociale medier. Elo har Snapchat, Instagram, What’s App, TikTok og Discord. Elo kan også godt lide at danse, hoppe og løbe. Elo løber hver onsdag kl. 16-17.30. Elos ven hedder Beco. Beco kan godt lide farver. Becos ynglingsfarve er rød. Beco kan ikke lide pink og sort. Elo og Beco går i 6. klasse. De går i klub hver dag. Elos favoritting i klubben er at lave mad med de andre børn. Elo kan godt lide pizza med pepperoni og peberfrugt. Beco kan godt lide at spille brætspil i klubben. Beco spiller ofte Twister eller ludo i klubben.

Efter historien er læst højt, kan du fx spørge:

  • Hvad hedder det første barn vi hører om i historien?
  • Hvad kan Elo godt lide at lave?
  • Hvornår løber Elo?
  • Hvilken klasse går Elo og Beco i?
  • Hvilke farver kan Beco ikke lide?

Tal efterfølgende om:

  • Var det svært at lytte samtidig med, at I skulle gøre de andre ting?
  • Hvad er der af fordele ved, at man kan være på telefonen/computeren samtidig med, at man gør noget andet?
  • Hvad er der af ulemper ved, at man kan være på telefonen/computeren samtidig med, at man gør noget andet?
  • Har I eksempler fra jeres liv, hvor det var svært at multitaske?