Dette korte forløb er til dig, der ønsker mere viden om og praktiske tips til, hvordan du taler med børn og unge om deres digitale liv. Igennem forløbet får du en række spørgsmål, som du kan bruge til at starte samtaler med de børn og unge, du møder i din praksis.
Rigtig god fornøjelse!
Sådan starter du samtaler med børn og unge om deres digitalt liv:
De digitale fællesskaber kan betyde lige så meget for børn og unges trivsel som de fysiske fællesskaber. Det er bl.a. de fællesskaber, der udspiller sig på sociale medier og gamingplatforme.
Hvis vi voksne er nysgerrige og fordomsfri over for de oplevelser børn og unge har i deres digitale liv, får de måske mod og lyst til at dele noget af det, som ellers kan være svære at dele med en voksen.
Dette forløb giver dig bud på konkrete spørgsmål, du kan stille for at starte gode samtaler med børn og unge om deres digitale liv.
©
Tematikker i børn og unges digitale liv
Hvilke digitale tematikker fylder for de børn, du arbejder med?
På figuren nedenfor kan du få viden om forskellige tematikker (i) og forslag til spørgsmål (?),du kan stille, hvis du vil blive klogere på børnenes digitale liv
Opmærksomheder, når du taler med børn og unge om deres digitale liv
Børn og unges digitale liv adskiller sig fra voksnes. Det indhold, du møder, og de fællesskaber, du deltager i, er anderledes end børnenes, selvom I er på de samme platforme. Derfor er nysgerrighed og åbenhed de vigtigste værktøjer, når du skal hjælpe børn og unge med deres digitale liv.
Børn og unge vender det indad, når de oplever noget ubehageligt online. Ved at vise, at du er fordomsfri og står til rådighed for at snakke om de digitale fællesskaber – også når tingene går godt – er der større chance for, at børnene kommer til dig, hvis de oplever noget ubehageligt.
Mange digitale designs påvirker adfærd, følelser og relationer. Når børn bliver udsat for eller udsætter andre for ubehagelige oplevelser online skyldes det i høj grad de digitale designs, som enten direkte eller indirekte fremmer en bestemt adfærd og spiller på følelser og relationer.
Eksempler på digitale designs:
Læst/set-funktionen, som også har givet navn til begrebet ”left on read”. Det betyder, at man kan opleve sig ignoreret, hvis ens besked er læst, men ikke besvaret. Det kan øge svarpres og FOMO i de digitale fællesskaber.
Algoritmerne på de sociale medier forfordeler de brugere, der deler meget indhold og som får mange reaktioner. Det kan presse børn og unge til at dele meget og til at have åbne profiler. Desuden betyder det, at indhold med ekstremt indhold får mere eksponering, og dermed fylder mere i børn og unges feed.
Lokationstjenester, fx Snap Map, hvor man hele tiden kan se, hvor de andre befinder sig, og om de fx er sammen, uden at man selv er med.
Som regel symboliseret ved tre prikker, der viser, at den anden er i gang med at skrive. Det kan fastholde ens opmærksomhed, og man kan blive bange for at gå glip af noget, hvis man lægger telefonen fra sig.
Især streaks på Snapchat har stor betydning for nogle børn og unge. Når man har et streak kørende med en ven, viser man, at man investerer tid og energi i venskabet. Det kan opleves så vigtigt, at cirka halvdelen af børn har fået andre til at passe deres streaks, hvis de var forhindrede.