Dette korte forløb er til dig, der ønsker mere viden om og praktiske tips til, hvordan du taler med børn og unge om deres digitale liv. Igennem forløbet får du en række spørgsmål, som du kan bruge til at starte samtaler med de børn og unge, du møder i din praksis.
De digitale fællesskaber kan betyde lige så meget for børn og unges trivsel som de fysiske fællesskaber. Det er bl.a. de fællesskaber, der udspiller sig på sociale medier og gamingplatforme.
Hvis vi voksne er nysgerrige og fordomsfri over for de oplevelser børn og unge har i deres digitale liv, får de måske mod og lyst til at dele noget af det, som ellers kan være svære at dele med en voksen.
Dette forløb giver dig bud på konkrete spørgsmål, du kan stille for at starte gode samtaler med børn og unge om deres digitale liv.
Børn i SFO har også digitale liv, som betyder meget for dem. Det, der foregår på gamingplatforme og det indhold, de ser på digitale platforme, fylder ofte i deres tanker og lege.
Når vi voksne møder børns digitale oplevelser med nysgerrighed og uden fordomme, skaber vi et trygt rum, hvor børn får mod og lyst til at dele. Det kan åbne op for samtaler om ting, der ellers kan være svære at tale om – og give os mulighed for at støtte dem i at navigere i deres digitale verden med refleksion og ansvarlighed.
Dette forløb foreslår konkrete spørgsmål, du kan stille for at starte gode samtaler med børn og unge om deres digitale liv.
Flere og flere børn i SFO begynder at få smartwatches. De kan ringe og sende beskeder, og forældre bruger dem ofte til at kommunikere med deres børn. Det kan fx være at lave aftaler om, hvornår de skal hjem. Derudover kan børnene bruge smartwatches til at høre musik, tage billeder og meget mere. Smartwatches kan derfor tilbyde sjov og nem kommunikation, som kan få en travl hverdag til at glide nemmere.
Der kan også opstå situationer hvor brugen af smartwatches i en SFO er uhensigtmæssig: Ligesom en telefon, kan smartwatches skabe forstyrrelser i legen, hvis barnet får notifikationer eller tit går ud af legen for at tjekke, om der er kommet beskeder. Det er også muligt at tage og vise billeder, som kan skabe konflikter, hvis det ikke styres af en voksen.
Det kan give mening at lave regler for smartwatches, ligesom I måske har lavet regler om mobiler. Det kan fx være, at de ikke må være med i SFO’en, at de skal være indstillet til ikke at forstyrre i SFO-tiden eller at de godt må være med men på bestemte betingelser.
Mange trends opstår og forstærkes online, og selvom de fleste børn i SFO-alderen endnu ikke har egne profiler på sociale medier, bliver de alligevel påvirket – direkte eller indirekte – af digitale normer og fænomener. Dels ser mange børn i SFO-alder Youtube-videoer eller hører musik på Spotify, hvor trends også figurerer. Dels bliver mange præsenteret for trends gennem ældre søskende, som er aktive på sociale medier.
Derfor ser man ofte at figurer fra et spil eller en video, som er gået viralt i børns lege også selvom de ikke selv spiller spillet eller har set videoen. Digitale trends bliver dermed en del af børns fælles referenceramme – også uden direkte adgang til de platforme, hvor de opstår, og de bruger dem kreativt i deres leg, ligesom de gør med figurer fra bøger eller film.
Men nogle gange kan der også florere skræmmende eller skadelige trends, som børnene kan blive bange for eller som kan invitere til uhensigtsmæssig adfærd. Den bedste måde at få øje på om det er tilfældet er, at interessere sig for de digitale trends, som børnene finder inspiration i, og på den måde vise dem, at de også kan fortælle, hvis noget i de trends er skræmmende eller ubehageligt.
I indskolingen begynder mange børn at interessere sig for at tage sjove billeder af hinanden og lave små videoer. Det kan være en måde at udtrykke venskab, samhørighed og fællesskab på – og samtidig fastholde gode minder sammen.
Det er en god idé, at vi voksne støtter børn i at kende til lovgivningen om billed- og videodeling. Og endnu vigtigere: At styrke dem i at forholde sig etisk ansvarligt til samtykke og deling af billeder af sig selv og andre.
Samtykke handler nemlig om mere end blot at spørge om lov og at give lov. Samtykke er vævet ind i en masse sociale mekanismer, som kan gøre det svært at gøre det rigtige, selvom man godt kender reglerne.
Et eksempel: Langt de fleste børn og unge ved, at man skal bede om lov, før man deler et billede af en anden. Alligevel er der blandt mange børn og unge (og voksne) en tradition for -og en forventning om-, at man deler billeder af en person på deres fødselsdag.
Når man taler med børn og unge om samtykke og billeddeling, er det derfor vigtigt ikke kun at tale lovgivning og regler, men også at tale om, at det nogle gange kan være svært at gøre ”det rigtige”, og hvad der gør det svært. Ved at give stemme til dilemmaerne bliver det nemmere for børnene at få øje på nye handlemuligheder.
Der kan opstå en hård tone i gamingrummet og i forbindelse med gaming.
Det er fx piger i gamingmiljøer, der bliver udsat for sexistiske kommentarer eller bliver udelukket fra spil, og børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund, der direkte eller indirekte rammes af den racisme, der florerer både på sociale medier og i gaming.
Vi ved, at mange børn og unge tror, at den hårde tone i gamingfællesskaber og på sociale medier bare er et vilkår, som man må affinde sig med, hvis man vil være med.
Derfor har vi voksne en vigtig rolle i at tale med børnene om, hvad de oplever online, og hvornår de oplever, at tonen fx kammer over fra at være drillende til at være mobbende. Og det er vigtigt, både at have blik for, at børn og unge altid har andre normer for kommunikation end voksne, og at der er sprogbrug, fx racisme og sexisme, der er forkert, og som børn ikke skal udsættes for.
