Vi taler om skærm med SFO-børn
Børn i SFO har også digitale liv, som betyder meget for dem. Det, der foregår på gamingplatforme og det indhold, de ser på digitale platforme, fylder ofte i deres tanker og lege.
Når vi voksne møder børns digitale oplevelser med nysgerrighed og uden fordomme, skaber vi et trygt rum, hvor børn får mod og lyst til at dele. Det kan åbne op for samtaler om ting, der ellers kan være svære at tale om – og give os mulighed for at støtte dem i at navigere i deres digitale verden med refleksion og ansvarlighed.
Dette forløb foreslår konkrete spørgsmål, du kan stille for at starte gode samtaler med børn og unge om deres digitale liv.