Flere og flere børn i SFO begynder at få smartwatches. Smartwatches kan tilbyde hurtig kommunikation, som kan få en travl hverdag til at glide nemmere.
Men der kan også opstå situationer hvor brugen af smartwatches i en SFO er uhensigtmæssig: Ligesom en telefon, kan smartwatches skabe forstyrrelser i legen, hvis barnet får notifikationer eller tit går ud af legen for at tjekke, om der er kommet beskeder. Nogle smartwatches har også mulighed for at tage og vise billeder. Det kan skabe utryghed og konflikter, hvis det ikke styres af en voksen.
Det kan give mening at lave regler for smartwatches, ligesom I har regler om mobiler. Det kan fx være, at smartwatches ikke må være med i SFO’en, at de skal være indstillet til ikke at forstyrre i SFO-tiden eller at de godt må være med men på bestemte betingelser.
Det kan være en god idé at drøfte i personalegruppen og inddrage børnenes perspektiver fx med udgangspunkt i spørgsmålene ovenfor.