I SFO’en har I en unik mulighed for at starte samtalen om det digitale tidligt i børnenes liv, og ved at vise, at du er fordomsfri og står til rådighed for at snakke om det digitale liv– også når tingene går godt – er der større chance for, at børnene kommer til jer, hvis de oplever noget ubehageligt.