Gaming er en sjov aktivitet, som, hvis den understøttes pædagogisk, kan styrke fællesskabet ved at træne samarbejde og kommunikation på en legende og fantasifuld måde.
Men en del SFO’er oplever, at der kan opstå en hård tone i gamingrummet.
Vi ved, at mange børn og unge tror, at den hårde tone i gamingfællesskaber bare er et vilkår, som man må affinde sig med, hvis man vil være med.
Derfor har vi voksne en vigtig rolle at skabe en pædagogisk ramme for gaming, hvor der er fokus på samarbejde og fællesskab og hvor vi taler om, hvordan man bevarer den gode tone også selvom man bliver grebet af spillet.